Maria Bjerg har skabt et varmt og indbydende kreativt community

Maria Bjerg har skabt et varmt og indbydende kreativt community

På Instagram-profilen Skaberglaede inviterer Maria Bjerg hendes følgere ind i en farverig verden af kreativitet og håndværk. Hun er ikke blot en dygtig håndværker, men også en inspirerende formidler, der deler sine projekter med et stort fokus på proces, teknikker og de små, men vigtige detaljer. Marias projekter spænder bredt og inkluderer alt fra fine syede kreationer til farverige garnprojekter. Hendes glæde for DIY strækker sig også til indretning, hvor hun skaber personlige og hyggelige hjemmelavede projekter.

Et særligt træk ved Skaberglaede-universet er det stærke fællesskab, Maria har opbygget omkring sin profil. Hun har skabt et varmt og indbydende community, hvor fokus er på fællesskab og den kreative glæde, der opstår, når man skaber noget med egne hænder. Hun opmuntrer sine følgere til at starte deres egne projekter, og der er en tydelig følelse af, at alle er velkomne til at deltage og inspirere hinanden.

Maria formidler en følelse af ro og tilfredshed ved at skabe noget fra bunden, og hendes evne til at gøre komplekse teknikker forståelige gør hendes profil til en skattekiste for både nybegyndere og erfarne kreative sjæle. I Marias univers handler det ikke kun om at skabe smukke ting, men også om at nyde processen og dele glæden ved håndværket.

Hvornår begyndte du at sy, og hvad fik dig motiveret?

"Jeg begyndte, som mange andre, under corona. Der var god tid og jeg lånte min mors ældgamle symaskine, fandt et blusemønster og et gammel sengesæt og 5 timer senere, hvad jeg syet en kjole. Derefter var jeg ikke til at skyde i gennem! Tænk at kunne sy lige præcis dét tøj, jeg gik og drømte om at have i min garderobe? Så jeg købte hurtigt en symaskine selv (Brother FS100WT) og siden har jeg ikke set mig tilbage. Jeg er ikke verdens dygtigste syerske, men jeg betragter det som et rum, hvor jeg bare kan lege og være kreativ, samtidig med at der kommer et brugbart produkt ud af det." 

Hvilket syprojekt er du mest stolt af?

"Det er altid de projekter, hvor jeg ikke har været 100% klar over, om det overhovedet ville lykkes. Fx hver gang jeg har kastet mig ud i et symønster. Eller som da jeg opcyclede en fleecetrøje fra genbrug ved at sy mine garnrester om til stof med solovlies og en broderifod på symaskinen og efterfølgende klippede dette "garn-stof" ud og syede på fleece-trøjen som blomster. Den er jeg virkelig glad for!"

 Hvilke syprofiler bliver du mest inspireret af? 

"Der er virkelig mange dygtige syersker og det er svært at vælge! Men jeg elsker fx at følge:"

 Hvad er dit næste projekt?

"Jeg drømmer om flere upcyclingsprojekter. Måske noget med at reparere en plettet bluse med broderi vha. Skitch PP1. Og ellers er jeg blevet ret forelsket i alle former for sæt, så det drømmer jeg også om at sy flere af!"   

Gå ikke glip af muligheden for at blive inspireret af Maria Bjergs unikke tilgang til kreativ udfoldelse – hendes profil er et besøg værd!

© Billeder og videoer af Maria Bjerg

Tillbaka till bloggen